SPØRGSMÅL

Kan jeg bruge SmartBalls problemfrit når jeg bruger spiral, eller der mulighed for at SmartBalls skubber til spiralen så jeg risikerer at ødelægge spiralen eller måske blive gravid?

SVAR

Du kan helt risikofrit bruge SmartBalls sammen med spiral.

Da SmartBalls placeres i vagina og din spiral er placeret helt inde i livmoderen, kan SmartBalls på ingen måde flytte spiralen.

Såfremt brugen af SmartBalls ville kunne sætte sikkerheden ved spiraler over styr, ville brug af sexlegetøj såsom dildoer og vibratorer også skabe tilsvarende problemer – og det gør det jo heldigvis ikke.

Køb Smartballs her

 

SPØRGSMÅL

Jeg har netop bestilt SmartBalls men ikke modtaget dem endnu, men det skal dog ikke afholde mig fra at spørge om følgende.

Er det muligt at opnå orgasme ved at løbe en tur eller bare slentre rundt med SmartBalls i?

SVAR

Mange kvinder (og sikkert flere mænd) tror fejlagtigt at man opnå en orgasme ved at bruge SmartBalls. For nogle få heldige er det sikkert muligt, men efter min opfattelse er det desværre bare en fantasi for de fleste af os.

SmartBalls er som bekendt et træningsredskab til din bækkenbund, men udover at en veltrænet bækkenbund er et plus for at undgå inkontinens, vil en veltrænet bækkenbund også forstærke lysten til sex.

 

SPØRGSMÅL

Kan man bruge SmartBalls når man er gravid?

SVAR

Akkurat som sex under graviditet er muligt kan du sagtens anvende SmartBalls en halv time i ny og næ. Jeg vil dog ikke anbefale at man bruger dem i timevis, som ellers er muligt når man ikke er gravid.

Har du plukveer eller en følsom/svag livmoderhals bør du ikke anvende SmartBalls.

 

SPØRGSMÅL

Kan man anvende SmartBalls når man har menstruation?

SVAR

Brug af SmartBalls mens du har menstruation er i princippet ikke et problem. Såfremt SmartBalls ikke forstærker eventuelle menstruationssmerter til et ubehageligt niveau kan du roligt anvende dem på almindeligt vis.

Da SmartBalls endvidere tåler kogende vand, er grundig rensning ydermere helt problemfri.

 

SPØRGSMÅL

Når jeg bruger SmartBalls falder de ud næsten med det samme og de føles lidt ubehagelige når de kun er halvvejs på plads. Jeg har født to børn indenfor de sidste 17 år, så kan det tænkes at min bækkenbund stadigvæk er slap?

Hvis jeg prøver at fastholde SmartBalls giver det mig bare hovedpine, så vil det være en god idé at starte med få minutters brug de første gange?

SVAR

Ja - det kan sagtens tænkes at din bækkenbund er så slap, at du ikke umiddelbart kan bruge SmartBalls FØR du har trænet den ved at udføre knibeøvelser.

Hvis SmartBalls falder ud af sig selv kan det imidlertid også skyldes, at de ikke er anbragt korrekt - altså tilpas langt oppe i vagina.

 

SPØRGSMÅL

Jeg har netop købt SmartBalls og er egentlig ret tilfreds med at anvende dem, da jeg kan mærke at de hjælper med at træne min bækkenbund. Imidlertid har jeg et spørgsmål, da jeg dog er generet af en enkelt ting, idet jeg har svært ved at tisse når jeg bruger SmartBalls.

Det føles ubehageligt og jeg bliver nødt til at tage dem ud, så hvis jeg kan få et tip til at løse dette lille problem, vil jeg være glad.

SVAR

Hvis du ikke har tilsvarende problemer når du anvender en tampon, er der mulighed for, at dine SmartBalls er placeret lidt for langt ude.

Hvis SmartBalls ikke placeres korrekt kan de faktisk trykke på nederste del af din bækkenbund, som bruges til at kontrollere blærens lukkemuskel med.

Hvis du imidlertid har placeret SmartBalls korrekt, og stadig har problemer med at tisse når du anvender dem, kan det skyldes at din bækkenbund er så slap, at du faktisk fastholder SmartBalls ved at spænde din bækkenbund hele tiden.

Når du sidder på toilettet for at tisse, bliver du således nødt til at slappe af i bækkenbunden, samtidig med at du stadig må fastholde SmartBalls for ikke at tabe dem og det svarer jo til at puste med mel i munden og den går jo ikke.

Du må altså først tjekke om SmartBalls sidder tilpas dybt oppe i vagina. Dette gøres ved at du går ned på hug og så må det ikke føles som om SmartBalls bevæges nedefter.

Sidder SmartBalls imidlertid korrekt, må du desværre indstille dig på at, indtil din bækkenbund bliver lidt stærkere, må du tage SmartBalls ud inden du går på toilet.

JoyBox  -  Hestbækvej 143  -  9640 Farsø - Danmark
Tlf. 61 65 39 49  -  E-mail: 
info@joybox.dk  -  CVR-nummer: 16 39 35 33